Visuel HF på Viborg Gymnasium
Visuel HF er en treårig HF, der udbydes i samarbejde med The Animation Workshop. Visuel HF er for dig, der elsker at tegne, designe og være kreativ, og derfor ønsker at forberede dig til de kreative videregående uddannelser.
Uddannelsen er en kreativ ungdomsuddannelse, hvor du ud over en almindelig hf får et ekstra år med visuelle grundkompetencer. Uddannelsen består af to dele: En 2-årig HF-uddannelse og et 1-årigt visuelt grundforløb. De to dele bliver dog blandet i omlagte uger, så du undervises i almindelige hf-fag på Viborg Gymnasium i f.eks. 5 uger, og derefter i det visuelle grundforløb på The Animation Workshop i f.eks. 3 uger.
Visuel HF kan give dig et sammensat forløb, hvor du kommer til at arbejde med visuel forståelse i sammenhæng med de almindelige hf-fag.
Når du søger ind på Visuel HF, skal du:
- Opfylde kravene for optagelse på HF-uddannelsen - se mere her.
- Ansøge på normal vis senest den 13. marts gennem optagelse.dk. Husk at angive at du gerne vil ind på Visuel HF. Dette gøres ved at søge om forrangen "Andre kunstneriske uddannelsesforløb" i optagelse.dk og vedhæfte en fil, hvor der står, at du ønsker optagelse på Visuel HF.
- Der er en særlig visuelle hjemmeopgave som offentliggøres på www.visuelhf.dk Mandag d. 20. marts 2023, og du har en uge til at lave den. I uge 13 vil der være optagelsessamtaler på det visuelle grundforløb, hvor du skal medbringe din hjemmeopgave.
- Du vil hurtigst muligt derefter få endeligt svar på om du er optaget eller ej på Visuel HF.
Økonomi
Der er deltagerbetaling på Visuel HF. Pengene dækker din undervisning på det visuelle grundforløb på The Animatione Workshop.
Du vil derfor løbende skulle betale til The Animation Workshop, mens du går på uddannelsen - også i de perioder, hvor du er på Viborg Gymnasium, samt i ferier. Prisen er aktuelt 1500 kr./måned svarende til i alt 52.500 kr. over tre år.
Du kan søge om at få SU til uddannelsen i alle tre år - dog kan du først få SU kvartalet efter du er fyldt 18 år. læs mere om SU her.
Under uddannelsen er det muligt at bo på Camp Logos, der ligger tæt på The Amination Workshop. Hvis du bliver optaget på uddannelsen, vil du modtage information om, hvordan du søger om en bolig på Camp Logos.
Bolig
Når man søger sin første bolig, kan det være svært at vide hvilke rettigheder og forpligtelser man har som lejer. På lejeloven.dk kan du læse om hvorfor lejekontrakten er vigtig, og hvad du skal være opmærksom på ved ind- og fraflytning m.v.
igUdlejningsbrochure om Camp East -
Udlejningsbrochure om Camp Logos - Boligselskabet Sct. Jørgen
Udlejningsbrochure Camp East - Bolig Viborg