Dimission

Vi byder i år velkommen til en festlig dimission på Viborg Gymnasium

Fredag d. 23. juni 2023 kl. 10.00 – ca. 12.00.

Dimissionen finder sted i hallen, hvor der vil være musikalsk underholdning, taler og overrækkelse af eksamensbeviser. Efter dimissionen er skolen vært ved en forfriskning i aulaen og sprogfløjen.

Hver student er velkommen til at invitere 3 gæster med til dimissionen.

Vedrørende parkering.

På dagen vil I kunne parkere ved gymnasiet, ved Houlkærskolens idrætsplads eller ved Houlkær Kirke. Der vil stå elever, som vil være behjælpelige med at anvise pladser.

Vær opmærksom på, at parkering langs Skaldehøjvej ikke er tilladt.

Vi glæder os til at se jer til en festlig dag.