Holdbeskrivelser - STX

Formålet med besøget er at give dig et indblik i gymnasiets forskellige fag og studieretninger, det faglige niveau og ungdomsmiljøet på skolen. Desuden vil du blive orienteret om de mange muligheder, en studentereksamen giver dig for videre uddannelse og jobmuligheder.

 

Som brobygnings-/introduktionselev kan du glæde dig til to eller tre dage med nye oplevelser og masser af informationer. Du får et fuldt skema med timer ligesom gymnasieeleverne, men timerne vil være specielt tilrettelagt introduktionsholdet.

 

Forløbet vil indeholde:

  • Velkomst og rundvisning
  • Orientering om de muligheder en studentereksamen giver
  • Besøg i en klasse
  • Undervisning

 

Vi gør meget ud af, at du skal føle dig velkommen, og derfor vil nogle af vores søde elever være med til at tage imod dig, give dig en rundvisning på skolen og fortælle om, hvordan det er at begynde på gymnasiet. Du vil også møde lærere og vejledere, der vil hjælpe dig med at få en fornemmelse af, hvordan det er at være gymnasieelev. Her kan du få svar på spørgsmål som f.eks.:

 

  •  Hvad er STX for en uddannelse? 
  •  Hvilke fag har man? 
  •  Hvordan er STX anderledes fra de andre ungdomsuddannelser? 
  •  Gymnasiet tilbyder et helt ungdomsliv og ikke kun uddannelse - hvad betyder det?
  •  Hvordan oplever gymnasieeleverne hverdagen på gymnasiet?
  •  Hvordan bliver jeg elev på gymnasiet? 
  •  Hvad kan jeg blive med en STX? 

 

Det er Team Unge, der fordeler eleverne til brobygning på STX på Viborg Katedralskole og Viborg Gymnasium & HF. Du må gerne angive et ønske, men vi kan ikke garantere, at du får dit ønske opfyldt.

 

Kurserne afholdes følgende steder:


Viborg Gymnasium & HF
Skaldehøjvej 12
8800 Viborg
Tlf.: 86 67 15 33
Hjemmeside: www.vghf.dk
E-mail: vghf@vghf.dk

Ansvarlig for Viborg Gymnasium & HF: Lone Futtrup (lf@vghf.dk)

 

Viborg Katedralskole
Gl. Skivevej 2
8800 Viborg
Tlf.: 86 62 06 55
Hjemmeside: www.viborgkatedralskole.dk
E-mail: vibkat@vibkat.dk

Ansvarlig for Viborg Katedralskole: Lise Zimmer Tolstrup (lz@vibkat.dk)