Rektors dimissionstale 2004

Rektor Lone Eibye Mikkelsens tale til dimittenderne fredag den 18. juni 2004:

Rektor Lone Eibye Mikkelsen

Kære hf-studenter og gymnasiestudenter,

To eller tre års undervisning er slut og et mål er nået – både for Jer og for os. Det er et festligt og flot syn at se jer alle sammen i huer og festtøj, og vi på skolen glæder os med jer. Så derfor allerførst: Rigtig hjertelig tillykke med eksamen.

I har slidt i det de sidste uger, i større eller mindre grad naturligvis, men hårdt er det at gå til eksamen.

Jeg citerer i den sammenhæng fra Emma Gads bog »Takt og tone« fra 1918 om eksamenslæsning:
»Menneskeheden har indrettet det så forkert at lægge alle eksaminer i juni, mens nattergalen synger og roserne blomstrer; der er ikke andet at gøre for de usalige unge, der burde tumle sig i mark og eng, end at glemme roserne derude og lukke sig inde med bøgerne i mere eller mindre nødvendig repetition af de opgivne pensa.«

Heldigvis er det nu en overstået periode for jer – i denne omgang!

Hvis jeg skal tænke tilbage på, hvilke gode råd, vise ord, formaninger eller hvad det mon var, jeg selv hørte, da jeg selv for netop 25 år siden var i jeres sted, så må jeg vist indrømme, at jeg husker det faktisk ikke. Hvad jeg derimod husker, er alle de andre, festerne, vennerne og kæresten, lærerne såmænd også, lettelsen over at det hele var overstået og især, og måske frem for alt, lysten til forandring, til næste fase af livet. Sådan tillader jeg mig at tro, at I også har det.

I kan puste ud og feste, fordi I hver især har nået et mål på vejen, men kun et mål ud af mange. I har overstået en fase i livet, og er på vej mod den næste. Eksamen (og beviset) er vigtig, fordi det er adgangsbilletten til den videregående uddannelse, som I sandsynligvis alle sammen vil gå i gang med inden for de næste par år. En undersøgelse, ikke lige her fra skolen, men fra en skole i vores amt, viser nemlig, at 94% af en årgang studenter tager en videregående uddannelse – det er ikke så ringe endda. I har altså fået nogle faglige kompetencer med under huen, og forhåbentligt har vi her på skolen også formået at bidrage til, at I har fået nogle sociale og personlige kompetencer, som I kan bruge fremover. Eksamen er et middel til at nå andre mål, men den kan ikke stå alene.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet fra dette forår viser, at »Landets unge tænker ens«. Elever på alle landets gymnasier og hf-kurser har stort set de samme værdier. De ser Venner og Ally, hører U2 og er enige om, hvad de vil være. Og ikke mindst er de selvstændige og mobile i en grad, der ikke er set før.

Denne selvstændighed og mobilitet, som I helt klart også er i besiddelse af, skal I bruge til at finde ud af, hvad der nu skal ske i jeres liv? Hvilke mål er de næste og hvilke forandringer har I lyst til at skabe og blive en del af, såvel alene som sammen med andre?

For med det indtryk I giver, er jeg er sikker på, at I har planer om at skabe forandringer, om at tage stilling, om »at gøre en forskel«, som det er blevet så populært at sige i dag.

Jeg har i den relation i min tale til Jer valgt at fokusere på to emner, som I også har haft fornøjelsen af at muntre jer med, nemlig til skriftlig eksamen i dansk. Her skrev 2.HF’erne om hverdagen og dens betydning, mens 3.g’erne skulle forholde sig til emnet magt og afmagt. Tro nu endelig ikke, at jeg har forsøgt mig med at skrive hele to danske stile, det ville jeg aldrig turde med skolens dansklærere på tilhørspladserne til at give karakterer bagefter, men emnerne er efter min mening begge spændende og vedkommende og er nogle af dem, som I nødvendigvis må og skal forholde jer til i livet efter skolen.

Magt og afmagt – begge dele vil I uden tvivl opleve at føle i større eller mindre grad. Afmagt måske i forhold til andre mennesker, eller måske i forhold til politiske og samfundsmæssige forhold, hvor I kan opleve momentvis at føle, at der ikke er noget der nytter. I vil sandsynligvis også opleve at få muligheder for magt, måske over andre mennesker i kraft af jeres personlige, private forhold, men også i kraft af jeres arbejde og engagement i samfundsmæssige forhold.

Begge dele er vanskelige at håndtere. Afmægtighedsfølelsen kan medføre passivitet, at man ikke kan magte sig selv og sit eget liv og at man heller ikke orker at ændre på de konditioner, der betinger afmægtighedsfølelsen.

Magten er ligeledes svær at håndtere. Såvel den psykologiske magt over andre mennesker som den politiske magt i samfundet kan være farlig og blive misbrugt.

En aktiv stillingtagen til magten i såvel de personlige relationer som de samfundsmæssige forhold er derfor vigtig og påkrævet. Det dur ikke at melde sig ud og bilde sig ind, at man bare kan lade være med at vælge og tage stilling, det betyder blot, at man vælger at lade de andre tage stilling og vælge på ens vegne.

Jeg er sikker på, at I blandt andet gennem jeres uddannelse er blevet udstyret med nogle analyseredskaber og et mod, der gør det muligt for jer at gennemskue og forholde jer til såvel magt som afmagt, og jeg tror, at I vil tage fat.

Jeres liv efter eksamensrusen, ferien, festerne osv. byder på stillingtagen til de store spørgsmål i livet, men også på hverdagen, der igen melder sig. 2.hf’erne kan måske huske Dan Turells digt: »Hyldest til hverdagen«, hvor han afslutter med:

»Fint nok med fester! Al plads for euforien!

Lad de tusind perler boble!

Og hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte
alligevel ikke helt så kendte
samme udsigt.«

Hverdagen problematiseres ofte i dagens debat, nogle keder sig og kan ikke få tiden til at gå, mens andre hævder, at de har stress og ikke kan få tiden til at slå til. Rigtig mange af jer har, mens I har gået på skolen, haft en meget travl hverdag med skole, fritidsaktiviteter, venner, arbejde osv. Der er booket godt op i kalenderen og sjældent tid til at kede sig. For egentlig er der vel ikke noget galt i at kede sig af og til, det kan både betyde opladning til senere energiudladninger og at man får gode ideer i tænkepausen. Faktisk kan det vel være helt sundt at kede sig, at trække sig ud af livets malstrøm for et øjeblik. Problemet med at kede sig opstår først, når man ikke har noget at fylde sin hverdag med overhovedet. Når den bliver indholdstom.

Når folk hævder, at de har stress, betyder det ofte blot at de har travlt, at omverdenen efterspørger deres indsats. Rigtig stresset bliver man, når man ikke længere kan håndtere omverdenen, fordi den er for kompleks. Lars Quortrup hævder, at man kan håndtere stress på to måder: Enten ved at reducere kompleksiteten i omverdenen og f. eks. slukke for mobilen og droppe sine e-mails eller ved at opbygge kompetencer og procedurer til at håndtere travlheden.

Jeg håber, at I gennem undervisningen på gymnasiet og hf sammen med de mere specifikke faglige kompetencer netop har fået nogle kompetencer og nogle redskaber, der i samspil med jeres øvrige erfaringer gør jer lidt bedre rustede til hverdagen, til arbejde/videreuddannelse og privatliv, til at stille de rigtige spørgsmål, til at gennemskue nogle sammenhænge og til at træffe de rigtige valg om det så drejer sig om politiske emner eller om beslutninger af mere personlig karakter på arbejdspladsen eller i privatlivet. Så har undervisningen og jeres indsats gjort en forskel!

Vær opmærksom på, at det er legalt at engagere sig og også at dumme sig af og til – det lærer man af: »Errare humanum est« siger et af de latinske bevingede ord, »det er menneskeligt at fejle« dog skal man bare passe på fortsættelsen: »sed in errore perseverare turpe est« – at fremture i fejlen er skændigt.

Men man skal turde markere sig og være med, for giver man ikke noget af sig selv, så får man heller ikke noget igen. Jeg tror og håber, at vi har givet Jer noget, der ikke blot er kold viden, og jeg håber, at I har fået noget at give videre.

Endnu en gang: Tillykke med eksamen!

Jeg håber, at I har haft nogle gode år her på skolen med et både fagligt og socialt udbytte.

Vi har været glade for at have Jer her, og vi kommer til at savne jer. I HAR gjort en forskel.

Vi ønsker jer alt det bedste i fremtiden. Med disse ord dimitterer jeg jer fra Viborg Amtsgymnasium og HF 2004.

Lone Eibye Mikkelsen