Rektors dimissionstale 2007

Kære studenter,
– dimittender fra både hf og gymnasiet -,

Foto: Erik Overbeck

Et stort tillykke med jeres veloverståede eksamen. I har kæmpet bravt de sidste mange uger med først den skriftlige og siden den mundtlige eksamen. Det har været hedt til tider, både vejrmæssigt når solen strålede og temperaturerne steg, men også, når den sidste del af pensum skulle nås til tiden, inden fristen, inden eksamen i det næste fag. Vi har på skolen været vidner til glæde og jubel, når det hele gik godt, men har også set par blanke øjne af og til, når I blev skuffede. Nu er I færdige, mangler kun at få beviserne overrakt og så er det ud til næste kapitel i jeres liv. »Jacta alea esto«, terningerne er kastet og I skal til at bestemme jer for, hvilken retning jeres liv skal tage.

Et stort tillykke skal også lyde til forældre og andre pårørende, som er mødt op i dag for at fejre jeres dimittend og hans eller hendes venner her på gymnasiet. I har fulgt dem i tykt og tyndt i de sidste 2 eller 3 år, og I har været vidne til den store udvikling, der sker med et ungt menneske i en hf- eller gymnasieuddannelse. Diskussionerne ved middagsbordet er blevet mere og mere kvalificerede, argumenterne er blevet skærpede, og I har mærket, at de har fået mere og mere faglig ballast efterhånden som årene er gået. Jeg håber, I har nydt det.

Årets studenter fra det almene gymnasium sidder nu her som den sidste årgang, der har taget en studentereksamen efter den gamle ordning og hf’erne sidder som den første årgang, der har taget hf-eksamen efter den nye reform. I har endda fået karakterer efter to forskellige skalaer, 13–skalaen og den nye skala, hvor den højeste karakter nu er 12. I er til gengæld alle sammen den første årgang, der tager eksamen på den nu statsligt selvejende institution Viborg Gymnasium og Hf.

Dette er nok et ganske godt billede på den verden, som I skal ud i, hvor tingene forandres og laves om, ikke længere fra generation til generation men fra årgang til årgang, ja fra dag til dag.

Søren Mørch skriver i bogen »Den sidste Danmarkshistorie«, at historien ikke længere kan fortælles som den kunne en gang af landets historikere, fordi den ikke længere hænger sammen som en enhed. Derimod kan historikerne fortælle mange forskellige historier, hvor hver især giver sin version. I kommer til at kunne fortælle jeres version af historien i en globaliseret verden.

I valgte for 2 eller 3 år siden at starte her på skolen – sikkert med mange forskellige begrundelser. Nogle måske fordi deres venner skulle starte her, nogle måske fordi de ikke rigtig vidste, hvad de ellers skulle, men langt de fleste startede på uddannelsen, fordi de havde undersøgt mulighederne og gerne ville have lige netop en studenter- eller hf-eksamen, der appellerede til mange sider af jer, og jeg er sikker på, at I alle sammen vidste, at med en eksamen herfra ville der stå masser af muligheder åbne bagefter.

Med en studenter eller hf-eksamen er I nemlig blevet både studieforberedte og alment dannede. En studenter- eller hf-eksamen har man politisk vedtaget skal indeholde et »dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed«.

I årets stilesæt til studentereksamen var temaet netop dannelse i nutidig og historisk sammenhæng, måske fordi begrebet dannelse netop er det klister, der kan skabe ro og overblik i en verden i konstant forandring.

Men hvad er dannelse så? Når man siger, at I er blevet alment dannede ved at tage en hf- eller studentereksamen er den korte forklaring, at I har erhvervet jer faglig viden og kompetencer inden for en meget bred vifte af fag. Og det har i gjort på den højeste faglige standard inden for ungdomsuddannelserne. Sagt endnu kortere: I både ved meget, og I kan meget.

Joakim Garff, der er Søren Kirkegaard forsker, og som netop har forsket i Kirkegaards forståelse af dannelse, siger, at for ham er dannelse og uddannelse to sider af samme sag, der drejer sig om at lære sig selv, den anden og verden at kende: »Dannelse består således helt overordnet af to dele. Dels en individualisering, hvor det gælder om at blive sig selv, dels en socialisering, hvor det gælder om at blive bevidst om, at man er en del af en større sammenhæng.« Garff pointerer, at det er vigtigt at få begge dele med for ellers får dannelse karakter af selvdannelse, hvor det kun handler om en selv.

En af Kirkegaards samtidige var H. C. Andersen og Kathrine Lilleør, der netop forsker i H. C. Andersen, mener, at udgangspunktet for dannelse er viden, viden er en absolut nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for dannelse. H.C. Andersen viste det i eventyret Skyggen, der handler om den lærde mand, der tog til Italien for at skrive om det sande, det gode og det skønne. Men han omsatte ikke sine studier til erfaring, han nøjedes med at sidde på sin balkon i mørkningen og betragte andre, så han kendte ikke sig selv godt nok til at kende sin egen skygge og vide, at den kunne forsvinde. Derfor blev konsekvensen, at han til sidst lod sig forføre til at blive skyggens tjener. Eventyret handler også om, at det er nødvendigt at koble livsindsigt til lærdom, så man er i stand til at tage stilling og sige fra, når det er nødvendigt. Til uddannelsen skal man koble det levede liv og den indsigt, der gør, at man ved, hvad man kan bruge al den viden til, som man får.

Dannelse er også et socialt begreb, det er også at opføre sig ordentligt over for andre og sig selv. Den viden, man har erhvervet, og de evner man har, skal man lade udfolde sig sammen med andre, og dannelse har derfor også noget at gøre med, hvordan vi omgås hinanden. Måske netop derfor har det lidt gammeldags og noget forkætrede ord dannelse igen vundet indpas i vores postmodernistiske samfund, hvor de mange skift, de mange medier, de mange muligheder vi får, samtidig med at alt synes at være til forhandling, betyder, at vi skal være i stand til at udøve fornuftige skøn midt i det uoverskuelige, som man ikke kan sætte handlingsregler op for.

Dannelse er således ikke bare knyttet til småborgerlighed, dannelse er ikke bare kulturkanoner, dannelse er ikke bare en ophobning af viden. Man kan sagtens være en dannelsesnørd uden at være dannet. Dannelse er derimod at kunne sige til og fra, dannelse er at kunne blive ved med at lægge øre til livet og være modtagelig for, at der hele tiden vil dukke nye ting op, og dannelse er nødvendig for at kunne bevare overblikket og kunne skønne. Men uddannelse og viden er forudsætningen for dannelse.

Anders F. Jensen, der er ansat på institut for kunst og kulturvidenskab, har på glimrende vis udtrykt dette således:
»Dannelse er ikke bare at orientere sig i denne kultur, men også i det fremtidige og det mulige, Det er at møde uoverskueligheden med begavelse, fordi man har horisont: Dannelse er at orientere sig begavet i fremtidens uoverskuelighed med fortiden som horisont. Dumhed er de mennesker, der, da de ikke vidste, hvad de skulle, rakte fingeren i vejret for at finde ud af, hvad vej vinden blæste. Men dumme blev de først, da de velfriserede og glatbarberede cyklede i medvinden og sagde til hinanden: « Se, det blæser ikke». Den dannede ved, at det blæser, også selvom han har medvind, for han stopper ind imellem op og vender sig om mod historien.«

Jeg er overbevist om, at I her på skolen har fået en uddannelse og en viden, der, hvis I vil, sætter jer i stand til at agere. I har lært, at ikke al viden er lige holdbar. Faglig viden bygger på fornuft og erfaring og grundighed med kilderne og ikke mindst på en sund, kritisk indstilling. Viden skal der kunne stilles spørgsmål til og viden skal der kunne argumenteres for.

I har også i jeres tid her på skolen oplevet, at man som elev skal præstere noget for at få en god undervisning: Man skal fordomsfrit sige sin mening og være villig til at lade sine meninger prøve i diskussion med andre, som måske har en anden mening, I er opdraget til at være demokratiske og tro på argumentets kraft. Så husk hvor I end kommer hen i verden, at have respekt for andres synspunkter og andre måder at leve på uden selvfølgelig af den grund selv at acceptere eller overtage dem. Brug jeres gode uddannelse til at reflektere, til at debattere og til at lære nyt.

I bliver studenter i en tid, hvor der er fokus på uddannelse som aldrig før.

Velfærdsforliget og regeringens globaliseringsstrategi handler blandt andet om uddannelse og om jer. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hele 95% inden for de næste 10 år. I dag er procenten omkring de 80, herunder tegner de gymnasiale ungdomsuddannelser sig for ca. 50%. Et andet politisk mål er at få jer hurtigt i gang med at tage en videregående uddannelse, og at 50% af en årgang skal tage en videregående uddannelse. Ambitiøse mål, der har som formål at styrke uddannelsesniveauet i Danmark. Et både højt og et bredt uddannelsesniveau er en helt nødvendig forudsætning for, at vi kan klare os i det globale samfund.

I er beviset på, at vi er godt på vej. I er nu færdige med den såkaldte studiekompetencegivende uddannelse, I er studieforberedte og skal til at vælge, og I har en meget bred og stor vifte af videregående uddannelser foran jer som muligheder. Det er naturligvis op til jer, om I skal have et sabbatår eller ej, men husk inden alt for længe at vende tilbage til studierne, det har både I og alle vi andre brug for, at I gør.

Arbejdsmæssigt er det sælgers marked, når I skal ud og sælge jeres arbejdskraft efter en uddannelse. Mange ældre forlader i disse år arbejdsmarkedet og I har derfor i den grad konjunkturerne med jer og enestående muligheder for at få meningsfyldte uddannelser og job mod at I yder det bedste, I kan.

Brug mulighederne, brug al den viden, kreativitet og dannelse, som vi her på skolen ved, at I besidder, så står I godt rustede til at møde fremtidens udfordringer med viden og tolerance og dermed kan I være med til at udvikle og forbedre vores samfund.

I skal bare huske, at man ikke skal vente på, at andre løser problemerne, man er nødt til selv konstruktivt at være med til at skabe forandringerne. Gå gerne forrest og kræv bedre vilkår for uddannelse, bedre vilkår for nytænkning, bedre vilkår på mange forskellige områder, men bidrag selv til løsningen af problemerne med det i kan. I skal kort sagt være med til at tage ansvar for hvordan vores samfund udvikler sig. Husk også på eventyret om Skyggen, og sig fra, når det er nødvendigt og til, når i kan stå inde for tingene.

I har i undervisningen lært, at de største fortællinger og kunstværker er dem, der bliver ved med at afgive betydninger for mennesker hele livet. Livserfaringen gør at man måske læser et digt eller betragter et kunstværk forskelligt gennem livet i kraft af det liv man har levet og de erfaringer, man har gjort sig. Og her er vi tilbage til dannelsen igen: Dannelse handler også om at erkende, at man aldrig bliver færdig med at lære og med at forstå.

Derfor vil jeg gerne til sidst citere et digt af Søren Ulrik Thomsen for jer, et digt som man nok forstår forskelligt alt efter, hvor i livet man er, om man er ung, midaldrende eller gammel: »Vi græder og vi græder, indtil den tåre, der er den tungeste del af et liv, om at falde fra øjet og ned, bryder frem, så er vi voksne«.

For mig handler digtet om, at vi skal lære meget, vi skal opleve og gennemleve og gennemgå meget i livet for at blive helt voksne – og rigtig voksen, tja, hvornår bliver man nu lige det?

Held og lykke med at blive helt voksne, tak for den tid vi har haft sammen med jer, det modspil og det medspil som I har givet os, og lov mig aldrig at tro, at når I cykler i medvind, så blæser det ikke.

Med disse ord dimitterer jeg årgang 2007 fra Viborg Gymnasium og Hf.