»Aktuelt« foråret 2009
- Årets studenter
- Dimissionen 26.6.2009
- Årets første studenter
- Supersej deltagelse i Søndersøløbet
- Biologiekskursion til Hald Sø maj 2009
- Fællestime for samfundsfagseleverne
- Sidste skoledag for 3.g og 2.hf
- Au revoir, Maxime
- Film Award 2009
- Skoleårets sidste morgensamling
- Vidunderliv – Kræftens Bekæmpelse på besøg
- Dimission og 25-års jubilarer
- Flere overskrifter længere nede…
Årets studenter
Foto: Martin Guld Fotografi
Dimissionen 26.6.2009
Traditionen tro blev dimissionen holdt i idrætshallen, som næsten var fyldt til bristepunktet.
Du kan se et billedgalleri fra dagen her.
Årets første studenter
Årets første studenter hejser flaget mandag den 22. juni 2009.
Supersej deltagelse i Søndersøløbet
Vi var superseje og friske, på trods af dårligt vejr og modvind.
Efter Søndersøløbet.
Her er tider på os:
Start Nr. Navn Klub/Hold/Sponsor/By Nation Tid min/km km/t
682 Christian Gibbons VGHF DEN 0:25:20 4:19 13.91
672 Sanne Mathiasen VGHF DEN 0:27:23 4:40 12.86
671 Signe Barslund VGHF DEN 0:28:40 4:53 12.29
Søndersøholdet.
678 Randi Kristensen VGHF DEN 0:28:49 4:55 12.23
677 Johanne Jørgensen VGHF DEN 0:29:58 5:07 11.76
676 Caroline Bloch VGHF DEN 0:30:02 5:07 11.73
673 Rikke Mathiasen VGHF DEN 0:30:13 5:09 11.66
674 Emilie Svejborg VGHF DEN 0:33:35 5:44 10.49
679 Lene Jacobsen VGHF DEN 0:35:14 6:01 10.00
675 Kristine Hansen VGHF DEN 0:37:55 6:28 9.29
681 Amalie Bækbo VGHF DEN 0:42:07 7:11 8.36
MVH. Sanne Mathiasen.
Biologiekskursion til Hald Sø maj 2009
Som led i biologiundervisningen har 2.x, 1.a og 1.d været på ekskursion til Hald Sø for at undersøge søens miljøtilstand og livet i og omkring søen.
Biologiske undersøgelser i Hald Sø. Foto: Signe K. K. Hansen.
I et vandløb blev vandmiljøet undersøgt og dyrelivet studeret. Og så gik turen ud på søen. Her blev indholdet af næringsstoffer, iltindholdet og sigtdybden målt. Og så blev der samlet plankton til at lægge under mikroskopet.
Signe K. K. Hansen
Fællestime for samfundsfagseleverne
Tirsdag den 12. maj havde VGHF besøg af Danmarks tidligere statsminister og nuværende medlem af Europaparlamentet, Poul Nyrup Rasmussen, samt Socialdemokratiets spidskandidat til Europaparlamentsvalget den 7. juni 2009, Dan Jørgensen.
Dan Jørgensen til EU-debat på VGHF d. 12.5.2009. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 2.y.
De to socialdemokratiske politikere holdt oplæg om deres erfaringer fra arbejdet i Europaparlamentet samt deres visioner for det fremtidige samarbejde i EU. Deres hovedpointe var, at store globale udfordringer som den aktuelle finanskrise og klimaændringerne kræver internationalt samarbejde – Danmark kan ikke løse hverken finanskrisen eller den globale opvarmning selv, men bliver nødt til at samarbejde med de øvrige lande i Europa og verden.
Efter to meget engagerede oplæg fik eleverne på VGHF mulighed for at stille gode og interessante spørgsmål til Poul Nyrup Rasmussen og Dan Jørgensen.
Poul Nyrup Rasmussen til EU-debat på VGHF den 12.5.2009. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 2.y.
Sidste skoledag for 3.g og 2.hf
Tirsdag den 5. maj var sidste skoledag for 3.g og 2.hf. Dagen indledtes med kaffe og rundstykker i fællesarealet, derpå fulgte den traditionelle fodboldkamp mod lærerne (resultatet blev 1–1), og til sidst var der revy.
Se billedgalleriet fra sidste skoledag her.
Sidste skoledag.
Sidste skoledag.
Au revoir, Maxime
Fransk begyndersprogs farvel til Maxime:
» Maxime, tu vas nous manquer beaucoup, mille mercis et «à bientôt»!«
Au revoir, Maxime.
Au revoir, Maxime.
Film Award 2009
…den årlige forevisning af produkterne fra mediefag, finder sted i Fotorama, Viborg, fredag den 1. maj.
Her kan du se billeder fra Award 2009.
Se plakaten i stor størrelse her.
Skoleårets sidste morgensamling
Fredag den 24. april blev årets sidste morgensamling holdt. Der var hyldest til Inspektor Bjarne for det store arbejde med morgensamlingerne, og råbekoret fandt afløsere til næste skoleår.
Råbekoret. Morgensamling 24.4.2009. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 2.y.
Morgensamling 24.4.2009. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 2.y.
Vidunderliv – Kræftens Bekæmpelse på besøg
Vidunderliv – Kræftens Bekæmpelse på VGHF 20.4.2009. Foto: Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse besøger skolen mandag den 20/4 fra kl. 10 til kl. 16. Der er tale om et opfølgningsarrangement for Kræftens Bekæmpelses unge kvindelige ambassadører, der skal orientere om risikoen for livmoderhalskræft. Der deltager ca. 50 unge mennesker fra Jylland og Fyn og 2 elever her fra skolen, nemlig Ditte Karla og Johanne fra 2.y. Arrangementet finder sted i auditoriet.
Du kan læse Viborg Stifts Folkeblads artikel om arrangementet her.
Vidunderliv – Kræftens Bekæmpelse på VGHF 20.4.2009. Foto: Kræftens Bekæmpelse.
Dimission og 25-års jubilarer
Årets dimission for studenterne og hf’erne afholdes fredag den 26. juni 2009 kl. 10.
Ligesom tidligere inviteres 25-års-jubilarer – årgang 1984 – til at deltage i arrangementet. Ud over selve dimissionen bydes der bagefter på et glas og en hyggelig snak med gamle kammerater og lærere fra dengang…
Tilmelding for jubilarer er nødvendig og skal ske senest tirsdag den 23. juni 09 kl. 12.00. Enten på tlf. 86671533 eller på mail.
Flere overskrifter længere nede…
Volleyballstævne
Volleystævne 17.4.2009. Foto: Helle Fraes Dittmann.
Fredag den 17. april afviklede vi klasseturnering i volley blandt klasserne på VG. 15 klasser stillede med et hold, og lærerne var også repræsenteret. Der blev spillet indledende kampe i 4 puljer og 1’erne i hver pulje gik videre til finalerunden. Eleverne var selv med til at dømme og styre dommerbordet, der var en del hold med fantastiske heppekor, og vi slap for skader, så alt i alt gik det rigtig godt. Finalen blev vundet af lærerne over 2.p, og 3.a vandt 3.pladsen over 1.y. Tak til alle deltagerne for deres sportslige optræden. HD
Asbjørn Sennels på besøg i 3.e
Asbjørn Sennels på besøg i 3.e. Foto: Ditte Karla Lott Lauridsen, 2y.
Torsdag d. 2. april havde 3.e besøg af fodboldspiller i VFF, Asbjørn Sennels. Det handlede imidlertid ikke om, hvordan man tackler modstanderen, men hvordan man tackler spørgsmålet om Gud og meningen med den kristne tro. Asbjørn Sennels har nemlig ikke udelukkende brugt sin tid på fodboldbanen. Han har læst Idéhistorie ved Aarhus Universitet, og har derfor skrevet speciale om religion, og om hvordan man tyder tilværelsen. Der bliver stillet store spørgsmål til eleverne i 3.e, en helt almindelig religionstime i 3. modul, og et oplæg om etik, moral og Guds eksistens, eller udeblivelse af samme, var på dagsordenen.
»Findes Gud?«, »hvem/hvad er Gud?« og »hvad er meningen med livet?« var nogle af de spørgsmål, Sennels lige-på-og-hårdt startede ud med at spørge 3.e om. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar på nogle af disse spørgsmål, og præcis denne problemstilling var noget af det, Sennels ønskede, at eleverne skulle reflektere videre over. Et svar dertil kan findes på mange måder, og spørgsmålene som forudsætter et »korrekt« kristent svar, handler om hvordan vi behandler vore medmennesker, hvordan vi forholder os til Gud og til os selv. Svaret er forskelligt alt afhængigt af, om man er ateist eller kristen. Eller den der udefinerbare ting midt imellem, som af Sennels beskrives som det traditionskristne menneske.
Der er altså fokus på etik, moral, filosofi og ikke mindst kærlighed i den kristne forstand i Sennels oplæg. De grublende 3.e’ere når lige at blive introduceret til Kierkegaards kristne eksistentialisme, inden det ringer ud til halvleg og 5 minutters pusterum. Koncentrationen i klassen tager dog ligeså hurtigt til igen, som den forsvandt, da Sennels præsenterer Kierkegaards eksistensmeddelelse, der betyder, at kristendommen taler til den enkelte. Det er en stor mundfuld at sluge, ligeså vel som det er en stor bid for Sennels at tage, når han snakker om etiske og religiøse stadier, humanisme og religion. Ikke desto mindre forkaster han det mytiske element ved kristendommen, og erklærer sig ateist, da de nysgerrige 3.e’ere beder ham forklare sit (ikke)religiøse ståsted. Det handler måske i virkeligheden heller ikke om at definere en gud, men i stedet at have ideen om Gud og det guddommelige i sit sind. I hvert fald erkender Sennels, at der gerne må være plads til magi og mystik, så længe man er kritisk over for de, som de for nogle mennesker fremstår, overnaturlige myter.
Da kampen fløjtes af, sidder 3.e efter knap halvanden times oplæg tilbage med forskellige livsanskuelser lige fra renæssancen og til moderniteten, og fra Kierkegaard til Kant. Det havde måske været nemmere og mere håndgribeligt at anskue sin verden uden al denne viden, men ikke desto mindre også en anelse kedeligt og indsigtsløst. Det er nemlig det, Religion handler om i gymnasiet, og som gør det til et uundværligt og vigtigt fag: at give kendskab til de store spørgsmål og teorier om mennesket og gud/Gud, og dermed han/hun/den/dets betydning for verdenshistorien.
Cecilie Jørck, 3.e
Forårskoncert 22. april 19.00- ca. 22.00
Kom og vær med til VGHF’s årlige forårskoncert onsdag den 22. april kl. 19.00–ca. 22.00.
Du kan se en masse billeder fra forårskoncerten her.
Se plakat for forårskoncerten i stort format
1.e er kommet godt hjem fra Norge igen!
Her kan du se et billedgalleri fra 1.e’s Norgestur.
1.e i Norge. Foto: Ole Peter Ringgaard Pedersen
Postkort fra 2.d i London den 19. marts 2009
2.d i London marts 2009. Bjoern fra 2d er storbysmart i »the tube«. Foto: Peter Wind.
Her er endnu et lille postkort fra de sidste par dage i London atter skrevet paa et engelsk tastatur og med 4 store billeder fra vores ture rundt i London tirsdag d. 17–3 til torsdag d. 19–3.
Alle elever er stadig i god behold og nu meget, meget traette efter nogle dage med et travlt program (og meget sol):
–- besoeg i UK Parliament og Internetcafe,
–- en lang gaatur fra UK Parliament via 10 Downing Street, Buckingham Palace, Picadilly (og Fortnum and Mason), Picadilly Circus til markedet i Berwick Street i Soho,
–- besoeg i Hindutemplet i Neasden (som ligger langt fra Paddington)
–- besoeg paa Imperial War Museum – enhver drengeroevs droem om et krigsmuseum
–- og slutteligt et rigtigt godt planlagt besoeg paa University College i London, hvor vi fik talt en masse engelsk og dansk med de dygtige 1. og 2.-aarsstuderende fra UCL. Vi blev fint bevaertet med sodavand og engelske sandwiches. Vi sluttede af med endnu en samtalerunde, denne gang i parken foran UCLs »campus«.
I naeste uge skal 2d samle alle indtrykkene og billederne til en lille hjemmeside om besoeget i London. Nu har vi alle brugt (lidt for) mange penge i London, og glaeder os til at komme hjem.
Venlig hilsen,
Peter Wind, Jytte Antonsen og 2d.
2.g på studierejser marts 2009
2.a rejser til Dublin. Se programmet her.
2.d rejser til London. Se programmet her.
2.e rejser til Firenze. Se programmet her.
2.x rejser til London. Se programmet her.
2.y rejser til Budapest. Se programmet her.
VGAid
Fredag den 6. marts var der VGAid-koncert, hvor en række bands med tilknytning til skolen optrådte gratis for at samle penge ind til musikinstrumenter til skolen. Der var ca. 100 deltagere til koncerten, og alle havde en rigtig god aften.
Her fra skolen skal der lyde en STOR TAK til de elever, som har stået for VGAidkoncerten 2009.
Koncerten har givet et overskud på kr. 7.088,50, som musiklærerne nu kan købe musikinstrumenter for til skolen.
VGAid-koncert.
VGAid-koncert.
Nyt fra hf-linjerne
Nyt fra Sundheds- og pædagoglinjen
2q var i praktik i uge 9 som led i samarbejdet med seminariet. 1q har i indeværende uge været på sygeplejeskolen i forbindelse med projektet »fedme og livsstilssygdomme«. Det er fagene biologi, kemi og naturgeografi, der deltager. Eleverne arbejder videre med deres projekter i grupper og fremlægger på sygeplejeskolen i uge 14.
Nyt fra Medie- og kommunikationslinjen
I uge 11 og 12 går p-klassen i gang med et forløb med Webberiet under Medieskolerne. I dansk arbejder eleverne med at analysere hjemmesider produceret af webintegrator-elever fra webberiet. i uge 12 mødes de til en projektdag, hvor de diskuterer resultaterne af deres arbejde osv. Her får vores elever desuden info om uddannelsen til webintegrator.
Viborg Gymnasium og Hf i TV MidtVest
Fredag den 27. februar sendte TV MidtVest et portræt af Viborg Gymnasium og Hf som arbejdsplads i serien »Fast arbejde«. Udsendelsen beskæftiger sig først og fremmest med de omkring 80 ansatte, men kommer også lidt ind på skolen og uddannelsen.
Fællestime med EU-debat
Mandag den 2. marts var der fællestime for samfundsfagsholdene på A- og B-niveau. Emnet var EU-valget, og deltagerne var Dan Jørgensen (Socialdemokraterne) og Poul Dahl (Venstre).
EU-debat 2. marts 2009. Foto: Ditte Karla Lott Lauridsen, 2y.
Morgensamling 24. februar 2009
Morgensamling 24.2.2009. Foto: Ditte Karla Lott Lauridsen, 2.y.
Morgensamling 24.2.2009. Foto: Ditte Karla Lott Lauridsen, 2.y.
Åbent hus for efterskoleelever
Lørdag den 21. februar 2009 var der en meget stor tilstrømning af unge og deres forældre til Åbent hus for efterskoleelever. Arrangementet holdes for kommende elever, som har vanskeligt ved at komme til det ordinære Åbent hus.
Jens Unmack på besøg
Onsdag den 18. februar besøgte den kendte sanger, rockmusiker og sangskriver Jens Unmack Viborg Gymnasium og Hf. Ikke for at give koncert – deværre! – men fordi han i 1982 tog studentereksamen her på skolen. Han besøgte skolen sammen med freelace-journalisten Tommy Heisz, som er i gang med at skrive en portrætartikel om Jens Unmack. Artiklen skal bringes i Politiken i forbindelse med udgivelsen af Jens Unmacks nye plade, der kommer 23. marts. Du kan læse mere om pladen, der hedder »Dagene Løber Som Heste« på Jens Unmacks hjemmeside.
Planen er at besøge en række af de steder, der har betydet noget for Jens i hans unge år. Og et af de steder er Viborg Gymnasium og Hf – eller VAG, som det hed dengang.
Jens Unmack genser sit gamle musiklokale fra årene 1979–82. Foto: Nørremarken.
8. klasser fra Søndre Skole på »mini-brobygning«
Viborg Gymnasium og Hf får besøg af elever fra Sdr Skole den 18. og 19. og 25. febr.
Eleverne skal deltage i vores »Gratis tilbud til Folkeskole- og efterskoleelever«-kursus: Du er verdens centrum (matematik). De undervises af Maren Justesen.
Globaliseringsstudieretning
Viborg Gymnasium og Hf tilbyder som en af de nye studieretninger i gymnasiet 2009–12 en linje med globalisering og internationalisering som nøgleord. Det bliver det afrikanske land Ghana, der kommer i fokus.
Du kan læse mere om globaliseringsstudieretningen her
Læs Viborg Stifts Folkeblads artikel om den nye studieretning her.
Uddannelsesmesse og pædagogisk dag
Torsdag den 29. januar drog alle eleverne, undtagen 1.g’erne, til uddannelsesmesse i Herning (Uddannelse uden grænser). Imens benyttede lærerne lejligheden til at videreuddanne sig. På kursuscentret Sønder Mølle ved Viborg blev der afholdt pædagogisk dag for alle lærerne. Emnet var »Skriftlighed efter reformerne« med et inspirerende oplæg af Eva Heltberg. Efterfølgende vil faggrupperne diskutere, hvordan det nye syn på skrivearbejdet kan integreres i undervisningen både på hf og i gymnasiet.
Pædagogisk dag på Sønder Mølle med oplæg af Eva Heltberg. Foto: Erik Ejlersen.
Morgensamling d. 19. januar 2009
Morgensamling 19. januar 2009. Foto: Ditte Karla Lott Lauridsen, 2y.
»Rejser« til at-eksamen
Opgaven i almen studieforberedelse, som blev offentliggjort den 14. januar, lyder:
Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser – opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.
Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser.
Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres.
At-ressourcerummet åbnes
Onsdag den 14.1. åbnes AT-ressourcerummet for 3.g’erne. Det foregår i auditoriet kl. 11.45. 3.g’erne har fået orientering af studievejlederne om processen, som vi igen kort vil gennemgå for dem d. 14.1. Eleverne får udleveret en cd-rom samt en papirkopi af opgaven og den tilhørende vejledning.
Frisportvolley
Hey – så er vi klar til volley igen. Fra uge 3 er der frisportvolley om mandagen fra 15.00–16.00.
Så mød op og kom i kampform til VG’s interne volleystævne, der finder sted i uge 16 eller 17 (præcis dato kommer snarest).
Vi ses – Helle
Kryptolografi
Nuøswrorjl
(Her står Kryptologi, skrevet med kodeskriften Cæsars chiffer)
~~~
Matematik på VG indbyder alle interesserede elever til foredrag om kryptolografi, dvs hemmelig skrivekunst, og Kryptologi, som også omfatter sikkerheden i kodeskrift.
Mandag den 12. januar kl. 15–16.30 og
Tirsdag den 27. januar kl. 15–16.30
Mette Hobolth og Maren Justesen
Se plakaten i fuld størrelse her.
Georg Mohr-konkurrencen
Tirsdag den 6. januar er der træning til Georg Mohr-konkurrencen – som finder sted torsdag den 8. januar!
Georg Mohr-Konkurrencen er en matematikkonkurrence der henvender sig til matematikinteresserede elever i gymnasiale uddannelser.
Formålet med Georg Mohr-Konkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver der i sværhedsgrad ligger ud over det de møder i den daglige undervisning. Desuden fungerer konkurrencen som et led i udvælgelsen af deltagere til IMO, den Internationale Matematikolympiade.
Fra og med konkurrenceåret 2005–2006 afvikles Georg Mohr-Konkurrencen i to runder. Første runde afholdes midt på efteråret, og anden runde i januar. Første runde kræver ingen tilmelding, og alle kan deltage. Med et godt resultat i første runde kvalificerer man sig til at deltage i anden runde.
Nyt lydstudie på VGHF til arbejde med computere i musikken – her 1.r. Foto: Morten Bak Hansen.
