»Aktuelt« efteråret 2007
- Juleafslutning den 21. december 2007
- Tidligere VGHF-elever i mediernes søgelys
- Idræt B på ekskursion til Århus
- Hf-dramaholdet opfører Svinedrengen
- Morgensamling mandag d. 12. november 2007
- Skolebesøg
- Pressen om politikerduellen
- Politikerduel
- …flere overskrifter længere nede
Juleafslutning den 21. december 2007
Juleafslutningen 2007. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.y
Juleafslutningen 2007. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.y
Rigtig mange deltog – på trods af opgaveskrivning – i årets Lucia-optog den 13. december.
Lucia-optog. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.d.
Tidligere VGHF-elever i mediernes søgelys
Her i starten af december har to af Viborg Gymnasium og HFs tidligere elever gjort sig bemærket i medierne. Jesper Asholt blev student i 1979 og Danny Høgsholt i 2006.
Jesper Asholt har som en kendt skuespiller været i medierne mange gange. Han har spillet med i »Nikolaj og Julie«, »Kunsten at græde i kor« og meget mere. Den aktuelle medieomtale er fra EnergiViborg Magasinet, der ud over artikler om rent drikkevand og elforsyning også bringer en portrætartikel om Jesper Asholt. Dette sidste nummer af magasinet er endnu ikke lagt på nettet, men det er husstandsomdelt i Viborgområdet. Inden længe kan det også læses på www.energiviborg.dk/site-box.cfm?SIID=1&SEID=18&MEID=43
Danny Høgsholt
Danny Høgsholt var i sin gymnasietid kendt som skolens vejrnørd med egen hjemmeside om klima og aktiv i vildtvejrsklubben, ligesom han ofte var oplægsholder ved geografiholdenes klimaundervisning. Nu er han ved at ændre status fra nørd til professionel, da han er i gang med en uddannelse som meteorolog. Med en sådan baggrund er det måske ikke så mærkeligt, at han er blevet headhuntet til TV2 som medskribent på stationens vejrsider. Hvis du vil se hans første bidrag til siden, så gå til vejret.tv2.dk/article.php/id-9568975.html. Hvis du vil se kommentarerne på vejrdebatsiden, så gå til debat.tv2.dk/vejret/vejrfolket/message.jsp?thread=124936&message=722290
Idræt B på ekskursion til Århus
Lørdag den 24. november var idræt B på ekskursion til Århus. Første stop var på Institut for Idræt hvor eleverne lavede forskellige test til måling af den maksimale iltoptagelse. Det var rigtig hårdt…
Næste stop var i den gamle stadionhal, hvor vi skulle se – og forsøge at analyse – en 1.divisionsvolleykamp mellem to århusianske kvindehold.
Hf-dramaholdet opfører Svinedrengen
Hf-dramaholdet opfører »Svinedrengen« for børnehaven Hobbitten. Det foregår onsdag den 14. nov. kl. 10.30 i dramalokalet (57). Alle er velkomne.
Svinedrengen.
Morgensamling mandag d. 12. november 2007
Råbekoret. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.d.
Skolebesøg
Her i oktober og november er der mange elever fra folkeskolerne på besøg. Vi har en brobygningsklasse (10. klasse) i 4 uger, og der er jævnligt præsentationskurser (elever fra 9. klasse). Dertil kommer andre, særlige besøg, f.eks. til fysikundervisningen – fra Ans skole og fra Overlund skole.
Præsentationskursus – spansk, november 2007. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.d.
Kvalificerede spørgsmål fra eleverne til de tre politikere. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.d.
Pressen om politikerduellen
Se klip på DR Update
Læs BT’s artikel
Se TV MidtVests reportage fra mødet
Læs Viborg Stifts Folkeblads artikel
Se billedgalleri fra politikerduellen
Medierne kom til VGHF. Foto: Ole Hemmer-Hansen.
Se billedserie om mediernes indtog på VGHF
Politikerduel
Første duel i valgkampen. Politisk duel på Viborg Gymnasium og Hf mandag 29. okt. 2007 kl.10.30–12.00 med Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard og Bendt Bendtsen
Det er lykkedes Viborg Gymnasium og Hf at få tre af landets mest fremtrædende politikere og partiledere, nemlig Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne), Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) og Bendt Bendtsen (Konservativ Folkeparti) til en fællestime, hvor de indbyrdes og med eleverne skal debattere flg. emner:
1. Skat og velfærd – herunder hvilken rolle ideologi spiller i moderne politik
2. Indvandring og integration – Hvad skal Danmark gøre i forhold til EU’s udvidelse og arbejdskraftens frie bevægelighed
3. Udenrigspolitik og Danmarks deltagelse i internationale konflikter – herunder forholdet til ulandene
Morgensamling d. 26. oktober 2007
Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.d
…flere overskrifter længere nede
Lektiecafe i matematik og fysik
Nu starter der lektiecafe i matematik og fysik, hvor du kan få hjælp til afleveringer og lektier.
Lektiecafeen afholdes hver mandag fra klokken 15:15 til 16:30 i naturvidenskabsområdet.
Første gang bliver mandag den 22. oktober (første mandag efter efterårsferien).
Vi ses i lektiecafeen!
Ulla (UL), Gudmund (GK) og Peter (VI)
Fællestime med Arlette Andersen 5.10.2007
Arlette Andersen. Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.d
Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.d
Foto: Ditte Karla Lott Lauritsen, 1.d
Arlette Andersens historie
»Vi var der for at dø«, siger den 83årige Arlette Andersen fra Fredericia. Arlette er fransk jøde, født i 1924 i Paris. Da Nazi-Tyskland erobrede Frankrig i maj 1940, blev det livsfarligt at være jøde. Arlette undgik længe at blive taget af tyskerne; men i november 1943 blev universitetet i Clermond-Ferrand, hvor hun studerede, udsat for en tysk razzia. Her blev Arlette arresteret og sendt til en fransk KZ-lejr. I januar 1944 blev Arlette sammen med snesevis andre sat i et godstog i 30 graders kulde og i tre døgn kørt til Auschwitz.
Arlette overlevede mirakuløst 12 måneders ophold i Auschwitz. I januar 1945, da Arlette kun vejede 30 kilo, blev de overlevede fanger sendt til fods vestpå, da de russiske tropper nærmede sig. Sammen med andre KZfanger vandrede hun til KZ-lejren Ravensbrück ved Berlin. I maj 1945 blev hun befriet af de russiske tropper. Sammen med en overlevende veninde gik Arlette til fods tilbage til Paris.
I 1946 mødte hun en dansk gymnasielærer fra Fredericia, Ole Andersen. I 1949 blev de gift – og Arlette fik job som fransklærer på Fredericia Gymnasium sammen med Ole.
I 45 år kunne Arlette ikke tale om sine forfærdelige oplevelser. Men nu står hun frem som en af de sidste overlevende.
Tilbud om fritidsformning
Fritidsformning tilbyder i efteråret 5 moduler, hvor du har mulighed for at lave dit eget grafiske tryk.
Motivet komponeres af udklip og forskellige materialer. Denne collage overføres til en trykplade. Trykmetoden hedder »fotogravure« og udføres på Brænderigårdens grafiske værksted. Du får her chancen for at udføre et grafisk tryk under kyndig vejledning.
Vi starter mandag den 29. oktober kl. 15.15 i formningslokalet på skolen.
De følgende gange arbejder vi på Brænderigården mandage efter 4. modul.
Med venlig hilsen Merete (fra Brænderigården), Karin og Erik.
Tilmelding: Skal ske på opslaget på skolens opslagstavle
Morgensamling 4.10.2007
Morgensamling 4.10.2007
Morgensamling 4.10.2007
Morgensamling 4.10.2007
Klimadebat – fællestime 24.9.2007
Fællestime om klima 24.9.2007
Fællestime om klima 24.9.2007
Dansk grafik
Fra 18. sep. 2007 er der en ophængning på skolen af dansk grafik. Den er placeret mellem hovedindgangen og fællesarealet. Alle grafiske tryk tilhører skolens egen samling.
Fællestime om Operation Dagsværk 7.11.2007
I det sydlige Bolivia lever 7000 Guaraní-indianere stadig som slaver. Operation Dagsværks projekt i 2007 skal skabe de betingelser, der er nødvendige for at Guaraníerne kan opnå selvbestemmelse som folk. For at leve frit er det nødvendigt at være bevidst om sit eget værd og have adgang til viden.
Derfor går dit dagsværk i år til at bygge skoler og uddanne lærere som kan undervise Guaraníerne på deres eget sprog – og give dem en uddannelse, der gør det muligt for de kommende generationer at generobre magten over eget liv.
Gi‘’ et dagsværk den 7. november – og gi’’ slaverne fri.
Koncert med rytmisk kormusik
Tirsdag den 25. september kl. 19.15 er der korkoncert på Viborg Gymnasium og HF. Der er gratis entre. Koncerten er kulminationen på et korstævne ledet af Jens Johansen, der er bl.a. er kendt som dirigent for det rytmiske kor Vocal Line. Igennem flere år har Gymnasier fra det tidligere Ringkøbing amt og Viborg Gymnasium og HF afholdt fælles korstævner, hvor eleverne prøver at synge i et stort kor sammen med et professionelt band. Det plejer at være en stor oplevelse for både elever og publikum, så der er lagt op til en aften med masser af god musik på Viborg Gymnasium og HF. Koncerten foregår i Gymnasiets sportshal.
Klimadebatdagen, mandag d. 24. september 2007
Klimadebatten er det »brag« der skyder naturvidenskabsfestivalen ind på Viborg Gymnasium og HF, en skole med 550 elever og 60 lærere.
Klimadebatten forløber således:
09.55–10.25 Hele skolen samles i hallen og hører nogle indledende oplæg fra en række paneldeltagere.
10.30–11–30 Alle skolens elever fordeles på 5 store hold (sammensat på tværs af klasser og årgange).
Hvert hold tildeles 2 (helst uenige) unge debattører. Holdene går i de tildelte lokaler og diskuterer indbyrdes og med de udefra kommende debattører.
Følgende organisationer er repræsenteret i panelet:
VU – Venstres Ungdom
Greenpeace Nordic
DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
SUF – Socialistisk UngdomsFront
SFU – Socialistisk Folkepartis Ungdom
DFU – Dansk Folkepartis Ungdom
RU – Radikal Ungdom
KU – Konservativ Ungdom
Morgensamling 11.9.2007
Idrætsdag 7.9.2007
Se en billedserie fra dagen her
Bestilling af trøjer med VGHF-logo
Det er nu muligt at købe diverse trøjer og en kasket med VGHF’s logo.
Bestillingsblanket kan hentes på kontoret
Lektiecafé for tosprogede
Onsdag den 12.9. åbner vi en lektiecafé for tosprogede.
Cafeen er et tilbud til alle tosprogede elever som oplever dansk-sproglige problemer ved lektielæsning og ved besvarelse af skriftlige opgaver i de forskellige fag.
Cafeen vil være åben onsdage i ulige uger kl. 15.15–16.00 i nr. 45 (ved bogekspeditionen).
Derudover kan vi åbne efter aftale. Spørg efter os på lærerværelset.
Læsevejlederne PE og AM
Husorkester
Nu hænger der et opslag på tavlen »Musik«, hvor man kan skrive sig på, hvis man vil være med i husorkesteret. Man kan også sende en mail til mh@vghf.dk.
Øvning vil normalt foregå onsdage kl. 15.15–16.45 (ca.). MEN! pga. møde vil 1. gang være torsdag den 30. august kl. 15.15.
Morten Bak
Morgensamling 22.8.2007
Kor
I år er det os der arrangerer det årlige gymnasiekorstævne tirsdag d. 25. september, og vi skal have et rigtig godt kor. Korets primære opgave bliver – sammen med det nye orkester – at lave et flot nummer til kordagen.
Koret er åbent for alle skolens elever og lærere.
Vi starter mandag d. 3/9 kl. 15.15–17.00.
Planlagte øvegange: d. 3/9, 10/9, 17/9 og 24/9. Da der kun er 4 øvegange, er det nødvendigt, at man kommer hver gang.
Altså: Første gang er den 3. september kl. 15.15. Der er hængt sedler rundt omkring på skolen. og man må meget gerne skrive sig på eller maile til mig kk@vghf.dk, men man kan også bare komme.
Grethe
Årsskriftet 2007 kan nu ses her på hjemmesiden
Klik her for at se VGHF’s årsskrift 2007
Dimissionen 29. juni 2007
Fredag den 29. juni blev 5 gymnasieklasser og 3 hf-klasser dimitteret fra Viborg Gymnasium og Hf. Du vil senere kunne læse rektors dimissionstale og se endnu flere billeder her på hjemmesiden.
Du kan se flere billeder fra dimissionen her.
Rektor Lone Eibye Mikkelsens dimissionstale kan læses her.
Årets første studenter
Sybille Brøns Bergholt Buhl, 3.b, blev mandag den 25. juni året 2007’s første student.
Sybille Brøns Bergholt Buhl, 3.b
Louise Schou Nielsen, 2.p
Årets første hf-student var Louise Schou Nielsen fra 2.p. Traditionen tro hejste den første student flaget foran skolen. Det er tirsdag den 19. juni 2007.
Dimissionen 2006
Invitation til jubilarer
Jubilarer fra årgang 1982 inviteres til dimissionen fredag den 29. juni kl. 10.
Tilmelding på mail vghf@vghf.dk eller tlf. 86671533.
