Det blå træ på VGHF

04-09-2017

Husker du kunstskandalen i foråret, hvor Mindeparken i Aarhus fra den ene dag til den anden blev sprøjtemalet i rødbederøde nuancer?

 

Det var en del af AROS Kunstmuseums udstilling ”The Garden”, og aarhusianernes reaktioner på de sociale medier var voldsomme. Flere var forargede, mens andre så værket som en kærkommen provokation, der satte natur og bæredygtig til debat.

 

Netop kunstens evne til at provokere, skabe skandale og debat har været temaet for et billedkunstprojekt på Viborg Gymnasium & HF. Fra onsdag til fredag i uge35 har to billedkunsthold nemlig arbejdet med bemaling af ét af skolens træer med inspiration fra værket i Mindeparken i Aarhus. I projektet er det dog ikke skolens røde signaturfarve, der er på paletten, men derimod en kølig septemberblå farve, der står i kontrast til de naturlige farver i området. Eleverne venter spændt på lokalområdets reaktioner – og måske en ny skandale i mindre skala – hvem ved?

  

undefined     

Tilbage til oversigten