De sidste 14 dage er fløjet af sted, utallige kilometer er kørt og flere tusinde billeder er taget.
Den sidste dag i det solrige Indien, bød på en lille køretur på 4-5 indiske timer, fra Jaipur til Agra i en bumlende bus. I Agra oplevede vi et af vores store ønsker, nemlig Taj Mahal. Taj Mahal er et flot gravmæle, som er bygget af marmor og dette mente vi var et must, når man er i Indien.
Ved Taj Mahal fik vi igen lov til at lege turister med guide, fik taget sjove billeder foran Taj Mahal og nydt den sidste sol inden kolde Danmark.
Efter Taj Mahal ventede der os igen ca. 5 timers køretur videre fra Agra til Delhi, hvor vi skulle flyve fra. Vi ankom til Delhi nær midnatstid, men inden den lange flyvetur, var der tid til det sidste indiske måltid, på en fin restaurant, der havde holdt ekstra åbnet for os.






