Du er her: Forside > HF > 4 særlige linjer på hf i 2010 > Visuel hf

Visuel hf

Fagpakke:

  • Mediefag B
  • Billedkunst B

Visuel Hf er en ny treårig hf, der tilbydes i samarbejde med The Animation Workshop. Visuel hf er for dig der elsker at tegne og designe og være kreativ, og derfor ønsker at forberede dig til de kreative videregående uddannelser.

Linjen er en kreativ ungdomsuddannelse, hvor du udover en almindelige hf får et ekstra år med visuelle grundkompetencer.

Uddannelsen består af to dele: En 2-årig hf-uddannelse og et 1-årigt visuelt grundforløb. De to dele bliver dog blandet i omlagte uger, så du undervises i almindelig hf-fag på Viborg Gymnasium og Hf i f.eks. 5 uger, og derefter i det visuelle grundforløb på The Animation Workshop i f.eks. 3 uger.

Du får plads til at fordybe dig i den kreative proces og får mulighed for at udfolde dine ideer på en ny og anderledes måde.

Det er en uddannelse, hvor du både skal bruge dit hoved og dine hænder. Visuel Hf kan give dig et sammensat forløb, hvor du kommer til at arbejde med visuel forståelse i sammenhæng med de almindelige Hf-fag.

Optagelsesproceduren for optagelse på 3-årig visuel hf ser således ud:
1. Ansøgning til Hf, send din ansøgning til Viborg Gymnasium og Hf
2. Du indkaldes til en tegneprøve af The Animation Workshop
3. Tegneprøve og interwiev med en repræsentant fra The Animation Workshop

Prøverne afholdes af The Animation Workshop.

Der er deltagerbetaling på Visuel Hf. Pengene dækker din undervisning på det visuelle grundforløb.

Du kan søge om at få SU til uddannelsen i alle tre år, når du er fyldt 18 år.

Information om kollgieværelser se her

Læs mere på www.visuelhf.dk