10: Engelsk – Spansk
i samarbejde med fransk/tysk/italiensk
Studieretningen henvender sig først og fremmest til elever, der gerne vil beskæftige sig med moderne fremmedsprog og have hele 3 sprog i studieretningen.
Her kan det naturvidenskabelige fag på B-niveau erstattes af matematik B.
Denne supersproglige linie giver dig også mulighed for at få op til fire sprog. Ved dette valg udgår kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau helt.
Både mundtlig og skriftlig sprogfærdighed vil stå centralt i undervisningen med inddragelse af moderne kommunikationsformer som fx it. Dette gælder naturligvis også fransk eller tysk fortsættersprog.
Du kommer til at arbejde med litteratur, kultur, historie og samfundsforhold i spansk- og engelsktalende lande, både i Europa og andre verdensdele, som f. eks. Australien og størstedelen af Nord- og Latinamerika.
Eksempler på tværfaglige temaer kan være: kolonialismens konsekvenser, etniske kulturmiljøer, Hispanic-kulturen i USA, storbyliv, musik og kunst.
Det forventes, at der kan blive tale om en studieretning med engelsk A og spansk A.
Fagene der indgår i studieretningen:
- Engelsk A
- Spansk A
Tilknyttede naturvidenskabelige fag: Biologi og naturgeografi.
Kunstnerisk fag i 1.g: Der skal vælges ét af fagene musik, billedkunst og mediefag.
2. fremmedsprog: Der skal vælges ét af fagene tysk begynder- eller fortsætterniveau, fransk begynder- eller fortsætterniveau eller italiensk begynderniveau.
Da der her indgår et begyndersprog, spansk, består studieretningen kun af to studieretningsfag.
