Du er her: Forside > Gymnasium (stx) > Studieretninger 2009/10 > 5: Engelsk – Samfundsfag

5: Engelsk – Samfundsfag

Studieretningen henvender sig først og fremmest til elever, der gerne vil beskæftige sig med engelsk sprog og litteratur, moderne samfundsforhold og samspillet mellem mennesker.

For at give dig en bredere forståelse af de engelsktalende landes kultur og samfundsforhold tilrettelægges en del af undervisningen som tværfagligt samarbejde med samfundsfag og de obligatoriske fag. I samarbejdet bidrager psykologi med relevante aspekter i projekterne.

Oplagte eksempler på tværfaglige projekter kan være menneskets levevilkår i USA, Storbritannien eller andre engelsktalende lande før og nu, evt. i sammenligning med de samme vilkår i Danmark.

Der kan fokuseres på mange forskellige temaer, f. eks. storbyliv, de multikulturelle miljøer, politiske strømninger, ungdomskulturer, herunder musik, sport og fritid.

Fagene der indgår i studieretningen:

  • Engelsk A
  • Samfundsfag B
  • Mulige 3. studieretningsfag: psykologi C/psykologi B

Tilknyttede naturvidenskabelige fag: Naturgeografi og biologi.

Kunstnerisk fag i 1.g: Der skal vælges ét af fagene musik, billedkunst og mediefag.

2. fremmedsprog: Der skal vælges ét af fagene tysk begynder- eller fortsætterniveau, fransk begynder- eller fortsætterniveau eller spansk begynderniveau.

Klik her og afprøv valgmulighederne i de enkelte studieretninger.