8: Engelsk – Tysk
Studieretningen henvender sig først og fremmest til elever, der gerne vil beskæftige sig med moderne fremmedsprog, kultur og litteratur. Der vil blive lagt vægt på arbejdet med sproglige færdigheder, både mundtligt og skriftligt med inddragelse af moderne kommunikationsformer som fx it.
Tysk A-niveau på besøg i Rigsdagen i Berlin.
For at give dig en bredere forståelse af de engelsk- og tysktalende lande tilrettelægges en del af undervisningen i tværfagligt samarbejde med mediefag eller samfundsfag.
Eksempler på tværfaglige projekter med samfundsfag kan være Berlin, London eller andre storbyer, evt. kombineret med studierejser. Her kan der fokuseres på byens historie og kultur samt storbytemaer, som f.eks. de multikulturelle miljøer, ungdomskulturer, herunder musik, sport og fritid. Mediefag vil her kunne bruges »on location«, hvor faget filmisk kan bidrage til at belyse de forskellige emner.
Fagene der indgår i studieretningen:
- Engelsk A
- Tysk A
- Muligt 3. studieretningsfag: Mediefag B /Samfundsfag B
Tilknyttede naturvidenskabelige fag: Naturgeografi og biologi.
Kunstnerisk fag i 1.g: Mediefag, musik eller billedkunst.
2. fremmedsprog: Faget tysk fortsætterniveau indgår som 2. fremmedsprog.
Klik her og afprøv valgmulighederne i de enkelte studieretninger.
